Sammenhold. Kaffe. Hygge. Grin. Meningsfyldt arbejde. Det er bare nogle få af nøgleordene, når det drejer sig om at blive frivillig i min valgkampagne.
Så vær med! Ja så enkelt kan det siges.
Et valgår er sindssygt spændende, og derfor vil jeg gerne dele min begejstring med så mange af jer som muligt. Jeg leder lige nu efter nye frivillige, som vil være en del af et fællesskab, der brænder for at gøre en forskel. Nogle som vil hjælpe mig med at blive genvalgt som borgmester, og nogle som er max klar på to alsidige og unikke måneder. Og når jeg siger det bliver sindssygt spændende, så mener jeg det.
De sidste mange måneder har jeg brugt på at tænde op i komfuret, og lige om snart rammer vi kogepunktet, hvor alting går løs. Derfor har jeg brug for din hjælp allerede nu. Du kan lave mange ting lige fra plakatopsætning, til gadekampagner, til sociale medier og kagebagning. Men der er også meget mere. Så kig ind forbi mit kampagnekontor på Godsbanen 21, 9000 Aalborg på mandage og onsdage mellem 17-21, send en mail til frivillig@kastrup-larsen.dk eller ring på 93 91 61 10, og hør hvordan du kan hjælpe.
Jeg kan ihvertfald love dig én ting. Det bliver hamrende fedt, og du bliver en del af et enestående fællesskab!