Kender I “When my baby comes”? Sangen er af Grinderman – et af mine favoritbands, og jeg hørte den forleden.
Jeg er afhængig af musik. Af kultur i det hele taget – og så ofte som mit job tillader det, går jeg ud og bruger den kultur Aalborg Kommune kan byde på. Da jeg lyttede til “When my baby comes”, slog det mig, HVOR væsentlig musik – kultur – er for os mennesker. Det er en katalysator for meget. Musik, kunst, teater, film og al kulturens væsen er stemningsskabende elementer i mange menneskers liv. I alt fald i mit. På det helt personlige plan sker der noget, når jeg lytter til bestemt musik. Jeg kan huske fornemmelsen af at forelske mig i min hustru til lyden af en bestemt sang – jeg kan huske min datters benovede ansigtsudtryk, første gang vi var i teatret – og på den måde husker jeg mange oplevelser i det lys.
I øjeblikket summer nærmest hele kommunen af liv i kulturens navn. Der er Nibe Festival – og historien om den festival, der i dag er en af landets 6. største, gør mig afsindigt glad. Den er meget symptomatisk for os, synes jeg. Græsrødder der vil noget med deres egn – og lykkes i en grad, så det giver genlyd uden for landegrænserne.
Det er en styrke vi har. En vi skal værne om.
Aalborg har ry for at være et sted, hvor græsrødderne er driftige. Hvor der er plads til subkulturer – vi har skaberkraft!
Jeg håber, at jeg som borgmester, og at vi som samlet kommune formår at passe på det vækstlag.
Jeg er stolt af Musikkens Hus, KUNSTEN, Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg Teater, Utzon og de andre væsentlige kulturinstitutioner, men jeg mindst lige så stolt af de græsrødder der kæmper kulturen op. Dem der skaber små niche-koncerter på Huset i Hasserisgade, dem der insisterer på, at tage deres plads, selvom de er få.
Det er der diversiteten findes. Det er i kraft af de rødder, at Aalborg Kommune er et alsidigt og spændende sted at være.
Og skal I til festival; nyd så musikken, miljøet og menneskene.
