Løbeskoene er snøret. En kølig og fugtig november luft rammer mig i ansigtet. På vej ud af døren får jeg tændt for P6 Beat på min telefon. Turen ned gennem Schleppegrellsgade går meget nemmere, når sprøde rocktoner fylder mine ører. Jeg elsker at løbe – det giver mig en følelse af frihed og fornyet energi, men jeg elsker musik endnu højere, og kombinationen af løb og musik er, for mig, helt fantastisk.
Ny energi fra ungdommens toner
Dagens program i P6 Beat, havde temaet ”Hvilket bandnavn stod på dit penalhus, da du var ung”? Rigtig mange skrev ind, og vi fik hørt The Cure, Nirvana, Oasis, Sonic Youth og en række pop bands. Jeg var i endog temmelig godt humør, da løbeturen var slut. Hvor var det fedt at høre noget af den musik, jeg godt selv kan huske, fra dengang jeg var yngre. Jeg har grinet, grædt, været overstadig og glad sammen med The Cure. Der findes nok ikke noget band, jeg har følt mere sammen med. Og hvor var det dejligt at blive udfordret af hvad andre hørte og jeg undrede mig egentlig over, at jeg ikke havde hørt noget mere Sonic Youth? De var egentligt ret fede!
Mit liv i dag rummer ikke mange muligheder for at gå til koncert, dertil har jeg for mange møder, arbejde og ting jeg er en del af i min familie. Men det betyder ikke, at musikken ikke stadig fylder meget i mit liv. Der er ikke noget for mig, som bedre kan ramme stemninger og følelser som musik. Mit liv er ofte meget hektisk og højintenst og tit kan 10 minutter med god musik være det, der giver mig klarhed og overskud til at være fokuseret på at løse den næste opgave.
Et kulturliv som syder og bobler
Jeg synes det er fedt at opleve, hvordan kunst og musik får en større og større plads og rolle i Aalborg. Der har aldrig været flere koncerter, spillesteder og små festivaler end der er i dag. Jeg nyder at komme på studenterhuset, i Musikkens Hus, på Skraaen, på Nibe Festival og alle de andre steder, hvor der bliver spillet musik i Aalborg. Jeg synes det er fedt, at der er kommet så levende en undergrund af gode bands i Aalborg, og to af de bands, der er downloaded på min Spotify er Columbian Neckties og The Courettes. Indrømmet; jeg er mest til rock, og kan også godt lide den kontante og hårde af slagsen, men smelter omvendt helt, når Nick Cave crooner, og giver følsomme klare sange et budskab.
Aalborg er en stærk kulturby. Det handler ikke bare om fest og farver og evnen til at tiltrække folk udefra. Det handler mindst lige så meget om, at vi har noget på hjerte som by og kommune. At vi kulturelt set står for noget, har et udtryk og gerne vil præge og udfordre folk. Det er meget tydeligt hvordan Aalborg forandrer sig på dette punkt i disse år, og skulle man være i tvivl kan man bare gå rundt og tage et kig, på de mange gavlmalerier er der blevet lavet i de senere år. De er flotte mangfoldige og aalborggenserne er stolte af dem.
Soundtracket til en forrygende fremtid
Næste gang jeg snører løbeskoene skal jeg høre Sonic Youth og albummet Goo. Jeg er blevet nysgerrig, og bliver nødt til at dykke lidt dybere. Hvad er det New Yorks støjrockskonger har at byde på? Jeg kan slet ikke lade være. I en verden hvor fart, overflade og spinanalyser fylder mediebilledet, bliver man nødt til at finde nogle steder, hvor man kan tillade sig at fordybe sig i øjeblikket og bare være til. For mig er det musikken, der skaber et frirum, og den energi der nogle gange kan være nødvendig for, at klare næste udfordring. Jeg glæder mig i øvrigt rigtigt meget til Northern Winther Beat. Vores helt egen spillestedsfestival i Aalborg. Jeg tror, den bliver fantastisk!
