Jeg hilser nok ikke…

Kim Tanker fra Thomas

Der findes mennesker der holder af både byen og bevægelse og formår at kombinere de to ting helt sublimt. I dag var jeg i selskab med nogle af dem. AMOK, Aalborg Motions Klub, havde inviteret mig på en løbetur rundt i Aalborg – intentionen var, at vi skulle tale byudvikling undervejs.

 

Jeg er vild med ideen om en aktiv, levende by. Et sted hvor kulturen trives. Hvor græsrødder lægger planer der trodser al fornuft og lykkes med det. Hvor udøvende skuespillere, musikere, kunstnere og andet godfolk igen og igen overrasker os med deres kunnen. En by hvor erhvervslivet vækster og trives og derfor har overskud til det nødvendige samspil med omgivelserne. Hvor uddannelsesinstitutionerne markerer sig positivt og hvor der er overskud til, at de der har præsteret, pensionisterne, med sindsro og god tid kan gå en tur i byens parker. Det var sådan en by vi løb igennem i dag. Solen bagte ned over de fabriksbygninger, der for os er så stor og integreret en del af vores kultur, at de ser smukke ud. Gaderne var levende, folk var glade, aktive – i vigør. Og det er PRÆCIS sådan, jeg helst ser Aalborg… Nogen drikker kaffe, andre springer rundt for at nå det hele, andre skater, går tur langs havnen, funderer over tilværelsen eller leger på legepladsen uden en bekymring i livet.

Min hensigt er fortsat at udvikle Aalborg så hvert et gadehjørne, hver en plads, sten, bænk og gade, er et sted hvor mennesker i trivsel udvikler sig selv og deres by.

 

Når I ser mig komme spænende og jeg ikke hilser på, så er det sikkert fordi jeg er fordybet i tanker om lige præcis ovenstående…