Hvis du var borgmester

Hvordan bliver Aalborg Kommune et endnu bedre sted at leve?
Dét spørgsmål stiller jeg mig selv hver dag. Men jeg stiller det også til alle de mennesker, jeg omgiver mig med. For udviklingen af vores kommune er noget vi gør sammen. I min mini-video-serie “Hvis du var borgmester…” har jeg spurgt 7 mennesker, som jeg respekterer meget, hvordan de ville bruge borgmesterposten. Du kan se de fulde interviews her på siden. Jeg hører også gerne fra dig, hvordan du synes vi forbedrer kommunen.

Anna Marie "Mie" Olesen

Mie har bl.a. nogle gode ideer til kreative byrum, hvor små scener skal bringe liv, teater og musik ud i gaderne. Lidt ligesom vores udendørs fitnesspladser - bare til kulturelle aktiviteter.
Se filmen
Image
Image

Jacob Risgaard

Jacob Risgaard er først og fremmest en dygtig købmand. Men han er altså også godt selskab! Jacob synes egentlig, at vi gør det meget godt i Aalborg Kommune - sammen. Så hans første dag som borgmester skulle primært gå med at high-five. Han kalder os "En kommune med ja-hat på."
Se filmen

Kamilla Rytter Juhl

Hvis Kamilla blev borgmester ville hun blandt andet fokusere på at gøre Aalborg til en endnu bedre cykelby. Hun mangler fx plads på cykelstierne til hendes ladcykel. Jeg synes, Kamilla har ret. Når vi tænker fremad og forandrer vores kommune, skal vi have fokus på cyklisme.
Se filmen
Image
Image

Lasse Andersson

Hvis Lasse var borgmester, ville han sove nøgen med borgmesterkæden. Han havde selvfølgelig også gode input i forhold til den arkitektoniske planlægning af kommunen. Et område som er særligt relevant, fordi Aalborg Kommune er en populær tilflytterkommune.
Se filmen

Mette Bonderup

Hvis Mette blev borgmester, ville hun prale mere med alt det gode ved Aalborg. Og så ville hun opfordre det nordjyske erhvervsliv til at støtte lokalt, når der skal holdes arrangementer, møder og konferencer.
Se filmen
Image
Image

Morten Grabowski Kjær

Hvis Morten var borgmester ville han have fokus på virksomhederne - som med hans ord er “en stor del af det hele”. Han ville arbejde for at skabe nogle gode vilkår for virksomhederne, så de bedre kan hjælpe de mennesker, der står udenfor med at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.
Se filmen

Rasmus Würtz

Rasmus og jeg kom vist til at snakke mest om fodbold. Men jeg fik også spurgt, hvordan han ville bruge borgmesterkæden. Og grundlæggende er både Rasmus og familien glade for “den lille storby”, Aalborg. Især havnefronten vækker begejstring - og Rasmus efterspørger endnu mere aktivitet og bevægelse langs fjorden.
Se filmen
Image

Hvis jeg var borgmester ville jeg...