Jeg husker tydeligt sommeren i 1994. Jeg var lige kommet hjem til Aalborg efter en fantastisk Roskilde Festival i selskab med bl.a. Red Hot Chili Peppers, Björk og masser af venner. Kontrasten til min tomme lejlighed Absalonsgade var skærende. Alle vennerne var taget på ferie, og mine penge var sluppet op. Nu sad jeg dér – alene med stilheden.
Kedsomheden ramte mig hårdt og prompte. Som dagene gik, isolerede jeg mig mere og mere. Jeg begyndte langsomt at føle mig akavet, når jeg var i kontakt med andre mennesker. Det kunne pludselig være en overvindelse bare at smile til kassedamen i Netto.
Jeg flygtede ned i mine studiebøger og forberedte mig bedre end nogensinde til det kommende semester. Ikke fordi jeg var stræbsom, men fordi det gav dagene mening – noget som ensomheden ellers langsomt stjal fra mig. Den sommer er mit stærkeste minde om ensomhed i et liv, der ellers har været velsignet med fællesskaber. Jeg mærkede på min egen krop, hvordan jeg mistede selvværd og humør, når jeg var helt alene.
Plads til fællesskaber
Jeg kom til at tænke på min oplevelse i 1994, da jeg skulle skrive talen til åbningen af den nye læsesal på studenterhuset i Aalborg. Der er mange unge, som oplever ensomhed og isolation i forbindelse med universitetsstudierne og de mange krav, der bliver stillet til dem. Jeg håber, at tiltag som den nye læsesal, med plads til mange studerende ad gangen, kan være med at skabe relationer og fællesskaber, der kan modvirke ensomhed og isolation. Læsesalen er blevet superflot, og er et stort skridt frem for Aalborg som uddannelsesby.
Dog rækker kampen mod ensomhed langt videre end en læsesal. Ensomhed fylder desværre for meget i vores samfund, også lokalt her i Aalborg. Vi har allesammen et ansvar for at være aktive og møde nye mennesker. Men som samfund kan vi også gøre meget for at sikre, at det er nemt at være del af et fællesskab.
Vi vokser, når vi er sammen
Det handler om at have et aktivt og rigt foreningsliv. Et foreningsliv med plads til mange forskellige idrætsgrene og interesserer. Et foreningsliv hvor vi insisterer på rummelighed. Det frivillige sociale arbejde rummer også mange muligheder for at skabe stærke fællesskaber, både for dem som er aktive frivillige og for udsatte og andre, som får nye muligheder. Hertil kommer mulighederne for at åbne kommunens institutioner op i forhold til det omkringliggende samfund. Vi skal i højere grad invitere erhvervslivet, pårørende og de frivillige indenfor. Mulighederne er mange.
Jeg tror, at der er meget store fordele i at arbejde strategisk med at skabe fællesskaber. Mange mennesker føler først, at de for alvor har værdi, når de står i relation til et andet menneske. I bund og grund er vi ikke ret meget, når vi er alene. Men vi vokser og kan meget mere, når vi er sammen med andre. Derfor er fællesskaber utroligt vigtige for mig.
