Jeg stod ikke op klokken halv seks i morges. Klokken var nærmere otte, og det var ikke vækkeuret, der var skyld i det. For det var slet ikke sat til. Der var ingen madpakker, der skulle være færdige – og ingen emails der skulle besvares. Jeg havde ikke en fornemmelse af at skulle nå noget og helt ærlig, så var det en fin fornemmelse at ignorere strygejernet, som jeg ellers plejer at række ud efter hver morgen.
Min skjorte er krøllet i dag – og jeg nyder det! 🙂
Jeg er vild med mine hverdage, men ferierne er forudsætningen for at det lader sig gøre, at være mindst 1000 procent dedikeret i alle de ting jeg foretager mig på jobbet.
Når klokken nærmer sig børnenes sengetid, og jeg stadig sidder i møde, så gør jeg det med god samvittighed, og jeg gør det med fuldt engagement og hele min opmærksomhed rettet mod det jeg befinder mig i, for jeg ved, at på et eller andet tidspunkt skal jeg holde ferie med familien – og så kan jeg også der tillade mig at være nærværende og fuldt ud til stede – uden hele tiden at sende tankerne tilbage på borgmesterkontoret.
Når jeg er på ferie, så er det begrænset hvor tilgængelig jeg er. Jeg tager telefonen, hvis de ringer fra kontoret, men jeg tjekker ikke mails en gang i timen og jeg har fuld tillid til, at Jens Kristian Munk, vores kommunaldirektør, i den periode kan træde i mit sted, og at jeg derfor kan tillade mig at spise en is med pigerne og spille fodbold med Aksel uden at regne på budgetter imens.
Uanset hvor engagerede vi er i vores arbejdsliv, så er det umuligt – og det er usundt – hvis vi ikke tør slippe det en gang i mellem. Vi brænder ud og vi gør ikke hverken os selv, eller de mennesker vi arbejder for og med en tjeneste. Jeg tager en tur til Frankrig med min familie, men vender tilbage tidsnok til at nyde et par fridage i Aalborg.
Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at vende tilbage til hverdagen på den anden side.
God sommer til jer allesammen!
