Som medlem af KL, tidligere Kommunernes Landsforening, sidder jeg i disse dage i forhandlinger med regeringen om det kommende budgetår.
Kedeligt, tænker du nu, men det er faktisk væsentligt for både dig og mig, hvordan de forhandlinger løber af stablen.
I sidste ende bliver forhandlingerne, lidt forenklet sagt, afgørende for, om vi får råd til mælk i børnehaverne og om din gamle mormor får den pleje, hun har fortjent.
Forhandlingerne afgør hvor stort et tilskud kommunerne tildeles af staten i budgetåret. Det tilskud er det så op til kommunerne at forvalte lokalt – det skal vi gøre os umage med, men den første forudsætning for succes er, at vi får forhandlet os frem til nogle realistiske økonomiske vilkår, så vi kan sikre, for vores vedkommende, at Aalborg Kommune fortsat er et godt sted at være.
Så der er store ting på spil. Hvor mange penge bliver der næste år til at drive folkeskole, ældrepleje og børnehaver for? Skal åbningstiderne i børnehaverne reduceres, skal der skæres ned på plejehjemmene, eller bliver der mulighed for at fastholde eller hæve kvaliteteten? Der er sådanne spørgsmål, der finder deres afgørelse i de kommende dage.
Jeg håber meget, at regeringen vil være lydhør overfor kommunernes krav, men pt. er der intet afgjort og Margrethe Vestager og Bjarne Corydon er ikke kendt for at give ved dørene.
Kommunerne står for den nære velfærd. Den velfærd der betyder rigtigt meget for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at KL står fast i forhandlingerne og sikrer et godt resultat for kommunerne – og dermed os. Jeg vil gøre mig, det kan jeg garantere.
Og jeg lover, at jeg opdaterer jer, så snart jeg ved mere…
