Min hverdag er travl. Jeg har rigtig mange møder hver dag. Jeg modtager ret mange mails, opkald og forespørgsler – og jeg vil gøre mig umage i enhver henseende. Det skylder jeg, selvfølgelig, de mange mennesker, der har givet mig deres stemme.
Ofte har jeg lyst til at løbe stærkere. At tage flere timer, natten, i brug, for at nå det hele.
Jeg tænkte på det i går. De mange arbejdstimer…
Jeg er så glad for min hverdag som borgmester i Aalborg, og jeg ønsker virkelig at gøre en positiv forskel for jer, os, allesammen, men ethvert menneske har sine begrænsninger, ikke?
Jeg tænkte på, at man alligevel, selvom man vil nå det hele, skal have modet og overskuddet til at tage den nødvendige pause i løbet af dagen.
Det kvarter hvor man sætter sig med fødderne oppe og en god kop kaffe. Den tid på dagen hvor man giver kroppen og hjernen en pause. Gør man ikke det, kan man slet ikke præstere optimalt i den øvrige tid.
Det er jeg helt overbevist om.
Må jeg ikke opfordre til, at I allesammen husker det samme. Det glæder mig jo usigeligt, at vi er driftige. At byen aldrig sover og at der altid er nogen der skaber noget. Fremgang, vækst og udvikling i kommunen. I skal bare huske at give jer selv den nødvendige pause og restituere – og ofte er det i øvrigt på det tidspunkt de skelsættende gode ideer opstår. Det virker. Det ved jeg. Jeg fik en faktisk en af slagsen i går…
