Vi er sammen og alene på samme tid

Thomas Kastrup-Larsen Tanker fra Thomas

Det sjette møde i streg er netop slut. Jeg slukker for computeren og prøver at huske alt, hvad der er sket, men kan mærke, at det er svært. At vi ikke længere er fysisk til stede i det samme lokale, gør en stor forskel. Vi er sammen, men alene.

Heldigvis har vi gode beslutningsreferater – men det er en mærkelig verden, vi lever i for øjeblikket. I sandhed en prøvende tid.

Vi skal huske det gode
Mange ting er blevet nemmere. Et møde med en minister eller et folketingsmedlem klares uden flyveturen til København, og meget kan arrangeres med kortere tidsfrist, for alle er mere eller mindre til rådighed hele tiden. 

Jeg kan nå meget mere på kortere tid. Intensiteten er sat op. Men hold da op, hvor jeg savner de andre fra byrådet. At sidde i samme lokale, grine af dårlige vittigheder, diskutere fodbold. At have samtaler om det, der gjorde en særligt glad, eller var rigtig svært.

I byrådet formår vi at holde rigtig godt sammen. Vi giver rum og plads til vores medarbejdere, så de klarer deres opgaver og har fokus på, hvad der er bedst for Aalborg Kommune. 

Men det er også en tid, der slider meget. På de personlige relationer og ikke mindst den daglige kontakt, vi har med alle de skønne mennesker, der bor i Aalborg Kommune.

Der er meget at glæde sig til 
Der er mange ting, jeg savner. Virksomhedsbesøg. At sætte mig ind på Kulturhuset i fjordbyen, få en øl og bare tale med folk. Borgermøder. At få spørgsmål, kritiske kommentarer, idéer og en god debat. 

Jeg savner at besøge et ældrecenter og høre, hvordan personalet og beboerne har det. At kunne tage på cafe med mine børn, eller i DGI huset og give den gas og grine sammen. 

Jeg håber virkelig, at der snart kommer så meget styr på covid-19, og at vi når så langt med vaccinationerne, så der stille og roligt åbnes op for livet og samfundsaktiviteten. Det tror jeg, at vi alle trænger til.

Jeg kan ikke sige det nok
Sidst men ikke mindst vil jeg endnu en gang rette en dybfølt tak, for det kan ikke siges for ofte. Tak til vores frontpersonale, sundhedspersonale, lærere, pædagoger og alle andre, der har taget en ekstra tørn og et stort ansvar i forbindelse med indsatsen mod covid-19. 

Jeres indsats har været helt forrygende og betydet en kæmpe forskel. Vi har stået stærkt sammen, selvom vi har gjort det hver for sig. Stort tak for det. 

Jeg håber, at jeg snart kan møde jer, så vi kan være sammen uden at være alene på samme tid. Hvor vi – uden at være bange for smitte – kan nyde nærhed, fællesskab og sjove oplevelser.