HVAD VIL DU VÆRE, NÅR DU BLIVER STOR?

Thomas Kastrup-Larsen Tanker fra Thomas 0 Kommentarer

Studiestarten er over os. Forventninger, glæde og nervøsitet møder hinanden i et miljø, som skal forme og udvikle de unge i løbet af de kommende år. Nu er det vores og min pligt at skabe de bedste rammer til at udvikle de bedste studerende.

Det er fuldstændig ligegyldigt, om man selv har prøvet det – man kan godt fornemme, hvad der er på spil for de mange unge mennesker, der i den her tid starter på deres uddannelse. For de fleste af dem er det måske forestillingen om fremtiden, der har haft betydning for deres valg; studiestart er første skridt ind i den tilværelse, der en dag bliver til deres hverdag. Det er stort, og man mærker forventningen, glæden og nervøsiteten i gaderne. Og jeg genkender den! På sin vis kan man have allermest lyst til at stikke af, når man står der og skal hilse på en masse fremmede mennesker, som man skal tilbringe de næste år med, man er måske usikker på fagligheden og de sociale kompetencer, der for alvor skal i spil. Sådan husker jeg det – at jeg var nervøs. Men jeg havde også vældig stor lyst til at dykke ned i stoffet og lære nyt og udvikle mig, og det drev mig – også når det var svært. For det blev det undervejs.

Verdensmands-mine og livsmod
Jeg havde ikke så nemt ved at brase ind i en forsamling med verdensmands-mine og masser af selvsikkerhed, så jeg skulle arbejde for sagen – også i forhold til det faglige. For der var mange ud over mig, der gerne ville bidrage. Det var nyt og fremmed, men det udviklede mig kolossalt. Og tilfredsheden ved at veksle indsatsen til et – i al beskedenhed – ret fint gennemsnit og en ny tyngde, i det jeg havde lyst til skulle være mit levebrød, satte sig som livsmod. Det har vi brug for: Livsmod. Det er vores og min pligt, tænker jeg, når jeg ser de mange unge nye studerende i gaderne, at sikre, at de har gode betingelser for at vokse i deres studiemiljø. At fagligheden er høj, at boligerne er trygge og gode, og at vi skaber byrum til den sociale del af studielivet, der også er meget, meget væsentlig. Jeg håber, at det er en ambition, vi deler i byen og kommunen.

Plads til ambitioner
Stadig flere unge vælger Aalborg Kommune til, og det er skønt. Det er kimen til en – endnu – større udvikling og til den sunde, levende, alsidige og spændende kommune, som vi er vokset til hen over årene. Det er noget, jeg værner om – og jeg vil byde enhver studerende hjertelig velkommen. Og så håber jeg, at de kan se, hvor meget respekt jeg har for den indsats, jeg ved, det kræver at være flittig studerende. Jeg håber også, at de kan se og mærke, at vi har tænkt på dem i den måde, vi har skabt plads til dem på.

Et samfundsansvar
For det er lige nu, at det hele forandrer sig; hvad vil du være, når du bliver stor? De fleste børn har svaret på det spørgsmål tusind gange – og nu gælder det. Nu er de blevet store, men det er et samfundsansvar, at de – I – til stadighed har mulighed for at vokse med opgaven. Jeg vil gøre mit for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *